Kan kød give kræft?

Ko med spørgsmålstegn

Den internationale sundhedsorganisation WHO offentliggjorde i 2015 en rapport, som beskriver sammenhængen mellem indtaget af rødt kød og risikoen for udvikling af kræft.

Rødt kød forstås her som kød fra firbenede dyr.

WHO inddeler forskellige stoffers sandsynlighed for at påvirke udvikling af kræft i 5 kategorier, hvor 1 er kategorien, hvor der er ”tilstrækkelig evidens for, at et givent stof er kræftfremkaldende for mennesker’.

Læs mere om rapporten fra WHO.

Fersk kød i WHO-rapporten

Med den viden vi har i dag, er der ikke overbevisende evidens for, at fersk oksekød er medvirkende årsag til udvikling af tyk- og endetarmskræft. Fersk rødt kød er derfor placeret i gruppe 2a ’formentlig kræftfremkaldende’ for mennesker.

Forarbejdet kød er i kategori 1

Forarbejdet kød, dvs. kød der er saltet, røget eller fermenteret, er placeret i kategori 1. Her vurderer WHO, at der er tilstrækkelig evidens for, at forarbejdet kød er medvirkende årsag til udvikling af tyk- og endetarmskræft hos mennesker.

Individuel risikoen ved at spise kød

Selvom forarbejdet kød er placeret i kategori 1, siger det ikke noget om, hvor kræftfremkaldende det er for den enkelte. Kategorien dækker over, hvor stærkt evidensgrundlaget er for at kunne drage en sammenhæng, i dette tilfælde mellem indtag af forarbejdet kød og udvikling af kræft. Til eksempel giver rygning 2500 procent øget risiko for at få kræft i lungerne, mens forarbejdet kød ifølge rapporten øger risikoen for kræft i tyk- og endetarm med 18 pct.

Læs mere om sammenhængen mellem kød og kræft.