Hvad er en malkeko?

Ko

Når man snakker om malkekøer, så er det køer, der først og fremmest skal give mælk til mælkeproduktionen. Forskellen på en ko og en kvie er, at koen selv har fået en kalv, og derfor kan malkes.

Der bruges fire forskellige malkekoracer i Danmark. Sortbroget Dansk Malkerace-Dansk Holstein udgør 69 %, Dansk Jersey udgør 13 %, Rød Dansk Malkerace udgør 7 % og Dansk Rødbroget Holstein udgør 1 %. De sidste 10 % udgøres af krydsningsracer.

Læs mere om de forskellige malkekvægsracer i den danske mælkeproduktion.

Hvad er forskellen på en ko og en kvie?

Hvis kalven er en hun, kaldes den en kvie, indtil den selv har fået en kalv, og derefter kan malkes. Kvien parres med en tyr eller insemineres, når den er 14-17 måneder gammel. Den kælver første gang, når den er cirka 2 år. Når kvien har kælvet, kaldes den en ko, og kan malkes to – tre gange i døgnet.

En ko producerer meget mælk lige efter en kælvning, men så falder mælkemængden langsomt. For at koen kan producere tilstrækkeligt med mælk, insemineres den igen tre måneder efter kælvning.

En malkeko skal kælve én kalv om året for at producere mælk. To måneder inden koen kælver, stoppes malkningen for at give koens krop og yver en pause. Når koen har kælvet, kan den igen malkes.  

Efter kælvning

I Danmark skal kalven og koen gå sammen de første 12 timer efter kælvning ved konventionel produktion og 24 timer ved økologisk produktion.

Lovkravene er foretaget ud fra en afvejning af fordele og ulemper ved at have koen og kalven til at gå sammen efter kælvning. Det sociale bånd, der dannes mellem ko og kalv efter kælvningen forstærkes med tiden. Det vil derfor være mere stressende for ko og kalv med en adskillelse senere end 12-24 timer. De første timers kontakt mellem ko og kalv er dog vigtige, da denne kontakt virker stimulerende på kalven. Omvendt reducerer adskillesen også risikoen for at koen, som en rask smittebærer, overfører smitsomme sygdomme til kalven, der er meget modtagelig.

Når ko og kalv adskilles opstaldes kalven med tæt kontakt til andre kalve. Det bidrager til, at den får opfyldt sine behov for social kontakt til artsfæller. Koen bliver opstaldet sammen med andre køer i besætningen, og får her dækket sine behov for foder, vand, hvile og social kontakt til andre køer.

Mange malkekøer bliver til kød

I gennemsnit bliver en malkeko i Danmark slagtet, når den har givet mælk i tre år, dette er ofte et resultat af et fald i mælkeproduktionsydelsen hos koen. I kvægbesætninger er der ofte et begrænset antal ko-pladser, så når en kvie har kælvet, skal der gøres plads til hende som ko.

 

En almindelig malkeko lever ca. 5 år. Malkekøer bliver oftest fodret på et højt niveau, så der kommer kød på kroppen samtidig med, at koen producerer mælk. Derved er koen, når de stopper med at malke, velegnet som kød. På den måde bliver mest muligt af koens ressourcer brugt.  

 På den måde bliver mest muligt af koens ressourcer brugt.