Hvad bruges tyrekalve til?

Tyrekalve

I Danmark opfedes de fleste tyrekalve til slagtning. Der findes flere forskellige slags tyrekalve i Danmark. Der er både tyrekalve af malkerace, af kødkvægsrace og et miks heraf - kaldet krydsninger.

I Danmark opfedes de fleste tyrekalve til slagtning. Det gælder både tyrekalve af malkerace, af kødkvægsrace eller krydsninger af malkerace (mor) og kødkvæg (far). Nogle tyrekalve af malkerace (primært Holsteinrace) eksporteres til opfedning i udlandet, fx i Holland. Tidligere er de fleste tyrekalve af Jerseyracen blevet aflivet ved fødslen – men branchen arbejder på at mindske denne del. I Danmark er vi dygtige til at avle på kvæg. Så dygtige, at nogle få tyrekalve opdrættes til avlstyre herhjemme eller eksporteres til udlandet. 

 

Flere løsninger på udfordring med Jersey-tyrekalve

Hidtil er de fleste tyrekalve af Jerseyracen blevet aflivet ved fødslen, fordi de ikke vokser hurtigt nok til, at det er økonomisk rentabelt for landmanden at opdrætte kalvene. Og samtidig er slagtekvaliteten dårlig, hvilket betyder, at landmanden får endnu færre penge, når kalven slagtes. Men der arbejdes på at mindske andelen af Jersey-kalve, som aflives ved fødslen. Landmanden bryder sig for det første ikke om at aflive en nyfødt kalv – og både erhvervet og samfundet ønsker, at andelen af aflivede tyrekalve mindskes. Udfordringen løses lige nu på flere måder.

En del økologiske mælkeproducenter har de seneste år reduceret antallet af aflivede Jersey-tyrekalve, og der er opstartet en mindre produktion af rene Jerseytyrekalve som specialproduktion. En anden måde af mindske antallet af aflivede Jersey-tyrekalve på er ved at lade flere Jerseykøer føde en krydsningskalv. Her er mor-dyret af Jerseyrace og far-dyret en kødkvægsrace. Det resulterer i en krydsningskalve, hvor i sær tyrekalvene er velegnet til kødproduktion.

 

Slagtekalve og ungtyre

I malkebesætninger fødes der tyrekalve af malkerace og krydsningstyrekalve – og i alt opfedes ca. 225.000 tyrekalve om året. Nogle af disse tyrekalve opfedes på gården, hvor de er født. Langt de fleste af kalvene sælges til andre landmænd, som har specialiseret sig i at opdrætte slagtekalve og ungtyre, når de er 4-5 uger gamle. Her opfedes de indtil de er 9-10 måneder gamle – så kaldes de slagtekalve - eller til de er 12-13 måneder gamle – så kaldes de ungtyre.

Der er ca. 200-300 landmænd, som er specialiseret i at opdrætte slagtekalve eller ungtyre, og de opdrætter hver mellem 200 og 3500 slagtekalve om året.

Kød fra slagtekalve og ungtyre er rosafarvet og magert. De fleste slagtekalve sælges i Danmark, mens de fleste slagtekroppe fra ungtyre eksporteres, fx til Italien, Spanien og Tyskland.

 

Opfedes kviekalve?

Kviekalve af malkerace bruges til at føde nye kvier, der kan erstatte de gamle malkekøer. Men når der bruges kødkvægssæd til malkekøer, fødes der både krydsningstyrekalve og krydsningskviekalve. Krydsningskviekalve opfedes også. Disse sælges til specialiserede landmænd eller opfedes i malkekvægsbesætningen.

Nogle krydsningskviekalve opfedes indtil de er 9-10 måneder gamle – så kaldes de slagtekalve. Andre opfedes til de er 15-16 måneder.

 

Hvad er stude?

Et mindre antal tyrekalve bliver kastreret og kaldes så for stude. Kastrerede type har et rolige temperament. Stude er derfor velegnede til at afgræsse naturarealer, hvor græskvaliteten ofte ikke er særlig god, og hvor der kommer publikum i indhegningen. Ulempen er, at studene ikke vokser så godt som tyre. Til gengæld kan stude slagtes ved en højere alder, fx 2-3 år og kødet har en god fedtmarmorering og god mørhed.

 

Hvad bruges kødkvægskalve til?

Kødkvæg er en fællesbetegnelse for racer, hvor man ikke malker køerne. Kødkvægskøer kaldes derfor for ammekøer, fordi kalven dier koen fra fødslen og til de er 5-7 måneder gamle. Der er ca. 20 forskellige kødkvægsracer i Danmark. De mest udbredte racer er Limousine, Simmental, Hereford, Angus og Charolais. Der er ca. 8.500 landbrug med kødkvæg i Danmark og i alt ca. 100.000 ammekøer. Mange besætninger har kun 4-5 ammekøer, men enkelte besætninger har op til 100 ammekøer. Kviekalvene bruges som oftest til at erstatte ammekøerne, men nogle kødkvægskvier bliver opfedet til slagtning. Når tyrekalvene fravænnes (flyttes fra deres mor og stopper med at die) opfedes de til slagtning. Nogle fedes på stald, mens andre forbliver på græs og suppleringsfodres med fx korn. Sidstnævnte er ofte racer som fx Højland og Galloway.