Forskellen på konventionelle køer og økologiske køer

køer

Der er forskellige regler for, hvornår økologiske og konventionelle køer skal på græs, og hvordan staldene skal indrettes. Reglerne for brug af medicin afhænger også af, om det er økologisk eller en konventionel oksekødsproduktion.

En af forskellene for de økologiske kvæg og de konventionelle kvæg er, at de økologiske køer og kalve skal være på græs mindst 6 timer om dagen fra perioden 15. april til 1. november og mindst 150 dage om året. I de økologiske stalde skal der altid være adgang til daglig motion og frisk luft. En anden forskel er, at hvor konventionelle kvæg maximum må transporteres i otte timer, skal transporttiden til slagteriet for økologiske kvæg holdes på et minimum.

Se en film om reglerne for økologiske kvæg.

 

Der er også andre regler for brug af medicin i den økologiske produktion – tilbageholdelsestiden fra koen har fået antibiotika til den må slagtes er dobbelt så lang for økologiske køer i forhold til konventionelle køer. Tilbageholdelsestiden fastsættes af Sundhedsstyrelsen.

Du kan se forskellene på økologiske og konventionelle kvægs opvækst i Fødevarestyrelsens oversigt

Læs mere om økologisk kød.