Dødeligheden skal ned

To køer

I slagte- og malkeproduktioner er der, som i andre animalske produktioner, nogle af dyrene der dør. Årsagerne kan være mange, men myndigheder og landmænd arbejder på at få niveauet så langt ned som muligt.

Kalvedødeligheden har gennem en længere årrække ligget mellem syv og otte pct. Det er især tilfælde af diarré eller lungebetændelse i de første uger efter fødslen, der kan medføre dødsfald blandt kalvene. Det, at kalve dør af sygdomme, kan aldrig helt undgås, men med den rette viden og pasning, kan kalvedødeligheden bringes længere ned. Der arbejdes målrettet hen imod at bringe kalvedødeligheden ned på 5,5 % i 2022.

Branchen arbejder for færre syge køer

Dødeligheden blandt køer steg frem mod 2007, hvor den lå på 6,3 %, og derfor har branchen arbejdet intensivt med at nedbringe antallet af døde køer. I 2017 lykkedes det, at sænke dødeligheden til 5,3 %. Målet er at komme ned på 3,5 % i 2022. Der er flere grunde til kodødeligheden:

En af de kritiske perioder i en kos liv er tiden før og efter kælvning, hvor koen kræver særlig opmærksomhed og pasning. Der arbejdes også på, at færre køer dør i perioden omkring kælvning.

En anden årsag til at køerne blive syge og dør, er klovproblemer. Klovproblemer opstår for det meste i staldanlæg med fast gulv, der nemt kan blive for glat og for vådt. Derfor er der blevet indført nye love, der forbedrer forholdene i staldene. Det er blandt andet blevet lovpligtigt, at køerne skal have et blødt leje at ligge på.

Læs mere om reglerne for dyrevelfærd

En tredje årsag til høj dødelighed blandt køer, er de højere krav til køernes transportegnethed, når de skal transporteres til slagteriet. I 2006 kom der en ny transportlov med skrappere krav til køernes transportegnethed, og det har betydet, at køer med mindre skavanker ikke kan transporteres til slagteriet og må aflives. Når en ko aflives på gården, indgår den som en død ko i statistikkerne og ikke som et slagtet dyr.

Læs mere om ko- og kalvedødelighed.