Er økologiske køer mere bæredygtige?

Kvæg der græsser

Der er mange gode ting ved økologi, men den økologiske ko udleder mere CO2 end den konventionelle ko. Til gengæld sørger økologien for værdifuld natur i Danmark. Læs mere om klimadilemmaer og bæredygtig kødproduktion

I den økologiske produktion betyder dyrevelfærden, at kvæget skal græsse ude, og det giver flere græsmarker. De græsmarker er områder, der er værdifulde for den danske natur, og de har rigtig godt af, at køerne græsser på dem.

Den økologiske oksekødsproduktion er vigtig for den danske natur, men den økologiske ko udleder mere CO2 end en konventionel ko. En af grundene er, at den økologiske oksekødsproduktion ikke er lige så effektiv som den konventionelle, og det gælder særligt, når det kommer til foderet, der er en vigtig del af en bæredygtig kødproduktion. Når man taler om at producere bæredygtigt kød, er det derfor vigtigt at tage højde for alle dele i produktionen.

Se hvor meget CO2 en ko udleder.